Krop Sind Ånd messerne er en af trommeværkstedets favoritter, og vi er kommet her i mange år. I 2012 får vi samme placering som sidst, stand 54, dvs. ved trappen i forhallen. Vi regner med at have et par fribilletter i overskud, så sig til, hvis du vil have en.
På messen i 2011 kom der mange for at få en snak om vores produkter. Mange mennesker så og prøvede vores forskellige trommer og hvad vi nu ellers havde med på messen. Specielt var der særlig mange nye, der tilmeldte sig trommeværkstedets mailingliste.
Også i 2012 deltager historiefortæller Simon Sim onsen med sine fantastiske eventyr. Simon fortæller personlige shamanistiske historier, der er både spændende og lærerige. Det er historier, hvor du selv er involveret på en eller anden måde. Historiens handling har næppe fundet sted rent fysisk, men er alligevel meget sigende. Det kan være lystige, alvorlige, dramatiske historier og fælles for dem er at de er meget spændende og tankevækkende.
|
|
|