
Kursus i trommesang og trommedans
| Dette kursus henvender sig til dig, der gerne vil lære noget om at tromme og synge shamanistisk. Dvs. at opleve den energi, der ligger i din tromme og rasle. Vi tager også andre teknikker i brug end de rent shamanistiske, så vi også oplever andre spirituelle og kropslige energier. Dette er et begynderkursus, så der er ingen forudsætninger med hensyn til musik (rytme og sang) eller shamanisme. Alle kan deltage og hvis du ikke har en tromme kan denne lånes eller købes på kurset. Der skal være mindst 8 tilmeldinger før kurset oprettes. Datoer: Næste kursus afholdes i forlængelse af kurset i trommebygning i Norge. Sted: Grindvoll, ca. en times kørsel nord for Oslo. Varighed: 2½ dag Pris: Tilmelding hos Trommeværkstedet / Torben Wendelin tlf. 48 17 49 16 eller på email: tromme@trommevaerkstedet.dk Tilmelding og betaling Ved tilmelding betales 700,- til girokonto/bankkonto: Registreringsnummer 9570 konto nummer 000 298 5225 Trommeværkstedet Lyngevej 176 3450 Allerød tlf. 4817 4916 Restbeløbet skal være indbetalt senest 3 uger før kursusstart. Tilmeldingsfrist: Kursusindhold: Vi lærer de helt basale ting om trommer og rasler, hvorefter vi lader trommernes lyd vejlede os. Vi ”slår os løs” på trommerne og lærer at lytte og bevæge os til lyden. Vi lærer lidt om individuelt trommespil og sammenspil. Desuden vil vi også beskæftige os en hel del med stemmens brug, både stemmeøvelser og at synge med og uden trommer. Der kræves mindst 8 tilmeldinger for at kurset oprettes. Undervisere: Katja Ørndrup (gæsteunderviser) og Torben Wendelin (fast underviser), der begge har mange års erfaring med trommedans og trommesang og shamanisme, og som spiller shamanistisk musik i gruppen Ab Uno Kursusbeskrivelse: Har du lyst til at prøve et helt uformelt kursus med trommedans og trommesang, har du her muligheden for selv at komme til at prøve at tromme. Der er ingen specielle forudsætninger med hensyn til forkundskaber – nybegyndere er velkomne, og vi tager tingene helt fra bunden. Trommerne gør os i stand til at komme i bedre kontakt med leg og krop. Det vil for nogen være en overvindelse at skulle slå på en tromme, men hvis du har modet til det, vil du opleve en ny måde at være sammen på. Trommerne giver nærvær og sammenhold på en næsten magisk vis. Vi skal også bruge stemmerne. Stemmens brug er meget personlig. Vi rækker ud efter noget og give os til kende og i den situation kan man godt føle sig meget forlegen. Vi starter præcis så forsigtigt, som du selv ønsker det, og når du prøver dig frem, svarer det til at spørge ud i rummet. Det kan være at du finder en hjælp, en inspiration eller en forklaring, der kan hjælpe i en given situation. Vi skal også arbejde med stemmen som indadvendt hjælpemiddel, at få mere jordforbindelse, at opleve den kropsligt forbundne stemme. Vi skal selvfølgelig bruge trommer, så hvis du har en tromme er du velkommen til at tage den med, ellers kan du låne en tromme. Vi bruger også andre instrumenter, primært rasler, så hvis du har en rasle, må du også gerne medbringe den. (kan også lånes på kurset) |